Når der ikke er tid til hovedpine!

”Når der ikke er tid til hovedpine”,

var et slogan jeg hørte i radioen på vej til arbejde, fra et firma som producerer smertestillende medicin.
Det lyder jo helt skørt.  Altså- når der ikke er tid til hovedpine!!!
Som jeg ser det, er hovedpine er et symptom. En ubalance. Et signal til at stoppe op, og lytte til din krop og dit hoved, lytte til din hovedpine.

At lytte til sin hovedpine

Det er altid et symptom, et signal om at noget ikke er iorden. Som jeg ser det, er det grotesk, at tale om, at der ikke er tid til, at have hovedpine.
Det kan være en vældig god ide at lytte. At give tid til opdage og undersøge, hvorfor vi har hovedpine. For hvis alt er iorden har vi ikke hovedpine.

Hvad er det egentligt vi skal nå?

Når noget ikke er iorden, og din krop fortæller dig det med smerte (her smerte i hovedet) så har vi ikke tid!! Så er det jeg må spørge; hvad er det egentligt vi skal nå??

Jeg ved jo godt, at det ofte er sådan det er. Jeg ved godt at vi skal nå et forældremøde, et job, at hente børn, en middag m vennerne, et kursus, en løbetur, træning, handle, hjem og lave mad, vi skal hele tiden nå noget. og så spørger jeg alligevel igen, hvad er det egentligt, vi skal nå??

Smertestillende har sin berettigelse

Og jo

Når alt det er sagt, er der ingen tvivl om at smertestillende medicin, absolut kan være forløsende, og kan være en løsning, i nogle situationer. Ingen tvivl om det, Det har sin berettigelse. Det kan hjælpe og mildne og støtte når der allermest brug for det.
Når vi doper

Den brug af smertestillende jeg ikke bryder mig om, er en anden. Det er når det bliver brugt som dope. Det er når det gentagne gange er løsningen, på samme symptom. Så er det vi doper, og undviger og på en måde ”snakker udenom” og ignorerer vores krop.

Kompromis med vores liv

Altså hvis vi er villige til at gå på kompromis med vores helbred for at ”nå” vores liv!!
Hvor er vi så henne?!. Og er det ikke, at have det godt og passe på os, vi i virkeligheden skal nå?

Hvorfor er det vi vælger et liv hvor vi ikke har tid til tage os af at vi har ondt i maven,  ondt i hovedet, svimmelhed, forstuvet foden, brækket armen m.m.  Hvis ikke vi selv passer på os, så er der nok ikke nogen der gør. Og så er det sådan et liv vi får, hvor vi ikke har tid til hovedpine, og vi selv og vores helbred kommer længere nede i prioriteterne, end at nå vores liv?!