Piskesmæld

Man kalder ofte piskesmæld for ”den usynlige lidelse”, fordi man kan have meget generende smerter og spændinger, mens det er umuligt at se og forstå det, da alt umiddelbart ser normalt ud. Røntgenbilleder og scanninger afslører ofte intet unormalt og de piskesmældsramte ligner sig selv – på trods af, at de indeni på ingen måde oplever verden som før. Dette kan være voldsomt frustrerende for den piskesmældsramte.

Piskesmæld kan give smerter i musklerne, men også i områderne, hvor musklerne hæfter på knoglerne.
Det kan føles som en meget låst nakke, det kan give indskrænket bevægelighed, spændings-hovedpine, svimmelhed og balanceforstyrrelser. Musklerne kan trykke så meget på nervebanerne, at det kan give føleforstyrrelser i arme og hænder.
Desuden oplever mange symptomer som træthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, forvirring og forskellig slags angst. Problemerne kan være meget invaliderende.

Hvordan piskesmæld

Piskesmæld opstår som regel ved en pludselig og kraftig påvirkning af nakkemuskulaturen. F.eks. ved en påkørsel af en bil bagfra, men det kan også opstå efter andre slags slag eller fald. Det er den uventede, kraftige påvirkning, der resulterer i, at muskulaturen spænder lynhurtigt op for at beskytte nakke- og halshvirvler. Muskulaturen tackler og oplever det som en ulykke.
Det er umiddelbart en positiv og hensigtsmæssig reaktion, da det forhindrer alvorligere konsekvenser. Problemet opstår bagefter – for selv om faren er drevet over, bliver muskulaturen ofte ved at holde fast. Den er som frosset fast i øjeblikket for selve uheldet – som om den ikke helt har forstået, at der er ro igen, og den egentligt godt kan slappe af nu.

Behandling

Kraniosakralterapi Biodynamics kan være et effektivt redskab netop p.gr.a. sin meget milde tilgang til hele systemet. Behandlingen er så blid, fordi man ikke direkte konfronterer problemet og derved risikerer at reaktivere musklerne og nervesystemet igen og fastholde chokket både i musklerne og rent følelsesmæssigt. Tværtimod hjælper Kraniosakralterapi Biodynamics krop og nervesystem til at finde ro og lader kroppen opstarte sin egen heling, sin egen behandling – i et tempo som både nervesystemet og musklerne kan følge med i.

Hvor mange behandlinger?

Jeg anbefaler ofte – ligesom ved de fleste andre behandlingsformer- at give sig selv muligheden for min 3 behandlinger for at få bedre og mere vedvarende resultater. Der kan sagtens ske ting og sager og bedringer allerede efter første gang – min erfaring er dog, at det giver mening, at dårlige vaner og symptomer kan have brug for tid til at falde mere og bedre på plads.

Du kan booke behandlinger her.