Rygsmerter/ lændesmerter

Rygsmerter/ lændesmerter er en stor del af livet for mange mennesker. Jeg har selv været en af dem og har fået stor respekt for, hvor invaliderende det er.

Mulige årsager til rygsmerter

Mange lændesmerter har deres årsag i vores organers tilstand – dette gælder i særdeleshed vores fordøjelsesorganer, lever, blære og nyrer. Andre årsager kan være arbejdsstillinger, forkerte løft, manglende bevægelse, muskelspændinger, bækken-ubalancer, fodstilling og fodafvikling, dårligt fodtøj, ulykker, operationer, fald/slag til korsben/haleben, forkert kost, nedsat vejrtrækning, sygdom samt naturligvis problemer i selve rygsøjlen, herunder sygdom og fejlstillinger. Et fællestræk for alle disse årsager er – de er ikke kroniske. Så længe kroppen er levende, er den i evig bevægelse og forandring – altid søgende mod balance og optimal funktion. Naturligvis kan visse tilstande være mere problematiske end andre – men i bevægelse, det er de.

Ryg-historie

Derfor er det også vigtigt at afdække, hvad den enkeltes ryg-historie er, som afsæt til en god behandling. Kraniosakralterapi Biodynamics er en blid, effektiv, og dybdegående behandling til at løsne og frigøre og balancere, hvad end der måtte forårsage smerterne.

Hvordan kan Kraniosakralterapi Biodynamic hjælpe

Jeg kan – ligesom alle andre behandlingsformer- aldrig give garantier. men jeg kan fortælle om hvad det er, der er så anderledes og fint ved netop den måde jeg behandler på.

Ved en almindelig Kraniosakralterapi¬ behandling har man forskellige greb og teknikker man benytter sig af, med meget blidt tryk. Ved en Kraniosakralterapi Biodynamics behandling er man som behandler ikke aktiv på samme måde. Man arbejder stadig ved at holde hænderne forskellige steder på krop eller kranie. Men den vigtigste opgave, som behandler, er her at være i stand til at forholde sig lyttende og i ro, så neutral og tilladende som muligt. På den måde gives plads og arbejdsro til de embryologiske kræfter¬ – kroppens egne ressourcer. Kroppen har sin egen iboende behandlingsplan, som man kalder det. Denne er intelligent og ved bedst, i hvilken rækkefølge den har brug for at hele. Det er også det man kan kalde kroppens selvregulerende/selvhelbredende mekanisme.